Ansvar

Vores ANSVAR:
– Det er vores ansvar at sten, perler og løsdele sidder fast i på købstidspunktet
– Vi yder to års garanti på metaller og lodninger
– Vi efterfatter og reparerer vores egne smykker gratis i to år efter købsdatoen, hvis vi bærer skylden for fejlen
– Hvis du mister en sten/perle inden to år, fatter vi gratis en ny, men vi erstatter ikke den sten/perle du har mistet eller ødelagt – læs nedenfor hvorfor

Dit ANSVAR:
– Du bør tjekke at sten, perler og løsdele på det smykke du køber er i orden og sidder forsvarligt fast på købstidspunktet
– Det er dit ansvar at holde øje med, om dine sten/perler og løsdele sidder forsvarligt fast i brug; Tjek derfor løbende: Se hvordan her >>
– Det er dit ansvar at gå til guldsmeden i god tid for at få efterfattet løse sten og perler
– Det er dit ansvar, hvis du mister en sten/perle, derfor er det dig, der skal erstatte den – læs nedenfor hvorfor
– Hvis du mister andre løse smykkedele, er ansvaret dit
– Det er dit ansvar at holde dine smykker rene, så sten forbliver klare og funktioner bevares
– Hvis du ødelægger dit smykke, er ansvaret dit fra købsdatoen

Hvorfor skal du erstatte tabte sten og perler?

Info om fatning: Når man fatter en sten i metal, gøres det ved at presse metallet hen over stenen, eller ved at fastspænde stenen i metaltråd. Det er altså to hårde materialer der klemmes fast om hinanden. Perler monteres på en studs og limes fast med tokomponent lim. Da smykker er små brugsgenstande, som udsættes for slid, ryst, stød og klem, kan metal og sten/perler bevæge sig i forhold til hinanden; dette kan medføre at sten/perler løsner sig. En løs sten/perle er ikke tegn på dårligt håndværk, det er bare sådan materialerne arbejder med og imod hinanden, altså en naturlig proces. Alle sten/perler kan løsne sig, men nogle fattemetoder er mere sikre end andre.
Huskeregel: Jo mere metal der er omkring din sten/perle jo sikrere vil den sidde. Spinkle, frit stående fatninger er udsatte og skrøbelige, derfor skal de behandles derefter. Der findes hverdagssmykker, som tåler slid, og der findes “fin-smykker” der skal behandles varsomt og kun bæres ved særlige lejligheder.

Efterfatning: Hvis en sten/perle løsner sig, skal du skynde dig til guldsmeden og få stenen/perlen efterfattet. Hvis ansvaret er vores, efterfatter vi vores egne smykker gratis i to år efter købsdatoen, derefter er det for din regning. Læg smykket med den løse sten/perle i en forsvarlig lukket pose, indtil du når frem til guldsmeden.

Mistet sten/perle: Hvis du mister en sten/perle, er det for din regning at få den erstattet, da det er dit ansvar at holde øje med- og reagere på løse sten/perler og straks gå til guldsmeden. Dette gælder også inden for de første to år: Den som bærer smykket, er den, der har muligheden for at reagere i forsvarlig tid. Når du overtager smykket ved køb, overtager du ansvaret. Derfor skal du altid tjekke at sten/perler sidder forsvarligt fast; her godkender du at smykket er i orden.

Eksempel, til sammenligning: Hvis lygten på din cykel sidder løst, skal du tage til cykelhandleren for at få den fæstnet. Hvis lygten løsner sig inden to år, og dermed indenfor garantien, gør cykelhandleren arbejdet gratis. Men hvis du forsætter med at køre med den løse lygte, og til sidst mister den, giver cykelhandleren dig ikke en ny lygte, selvom det skulle være sket indenfor de to år.
Du er altså ansvarlig for at reagere i god tid, før skaden udvikler sig. Gør du ikke det, er ansvaret dit.

Forestil dig lige at Guldsmeden har solgt en ring med en dyr diamant: En dag mangler kunden penge og tager derfor diamanten ud af ringen og sælger den, derefter går kunden til guldsmeden og siger at diamanten er faldet ud og kræver den erstattet. Er det rimeligt over for guldsmeden?
Når du har er en sten/perle i din varetægt, er det dit ansvar at passe på den.

Husk, intet er evigt; alt skal vedligeholdes. Som din cykel skal til cykelhandleren, skal dit smykke til guldsmeden.

Læs om smykkepleje og materialer >>

Fatning af sten, proces
Fatning af sten, proces
fatning af sten
Fatning af sten
Fatning af sten, proces
Fatning af sten, proces
Fatning af sten, proces
Fatning af sten, proces