Mindesmykker / Specialopgaver
Vi skaber smykker som samler op på historien og giver minder liv.
Det kan være, der er en særlig begivenhed, du skal huske; en fødsel, en uddannelse, en oplevelse eller en vigtig erkendelse … Det kan også være, at du har mistet én du har kær, eller snart selv skal sige farvel til verdenen og derfor vil give en anden noget med – under alle omstændigheder hjælper vi dig med smykket.
Din Forberedelse
- Du kan medbringe gamle smykker, som vi kan smelte om eller ændre.
- Du kan medbringe en tegning, et ord, en sætning, en ting, en farve, en historie, et stednavn, en dato, en sten … eller bare et eller andet der bringer minder. Hvis du ikke kan finde på noget, har vi også mange gode ideer.
- Tænk også over hvilket smykke det skal være; en ring, et halssmykke, et armbånd, eller måske en lille lækker ting du kan have i lommen.
- Find 1-10 fotos af smykker du kan lide, på den måde får vi en fornemmelse af den stil du ønsker, se fotos her >> eller søg frit på nettet.
Vores møde
Det er designer og guldsmed Rikke Rohde du skal tale med.
Bestil tid til et Designmøde her >> eller kom forbi butikken til en uforpligtende snak,
se Rikkes arbejdsplan >>
På afstand
Vi modtager opgaver via mail og telefon.
Vi rådgiver via mail og telefon.
Læs hvordan vi forholder os til COVID19 >>
Arbejdsprocessen
Først lytter Rikke til dine inputs. Derefter kommer hun med forslag til hvordan opgaven kan løses. I en ping-pong samtale med dig, kommer I sammen frem til en plan, for det smykke der skal skabes. Rikke tegner nogle skitser og fortæller om de forskellige materialers fordele og ulemper. Når I har en plan, for hvordan smykket skal se ud, får du en pris, og I aftaler en deadline, hvorefter vi laver smykket til dig. Vi har ikke kunder med på værkstedet.
Bestil tid til et Designmøde her >>
Priser
Vi laver smykker i alle prisklasser, og der kan skrues op og ned for prisen, alt efter hvilke materialer du vælger, og hvor kompliceret smykket vil være at fremstille. Men der må regnes med, at man ikke får meget smykke for under 1.000,- kr.
Ring til Rikke på 21 41 50 00 hvis du har spørgsmål.
Galleri: vores smykker Galleri: vores ringe Størrelsesguide

